Periscope er et kæmpe hit i lille skala

Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on Google+Share on RedditShare on LinkedInBuffer this pageSharing is caring...

Da jeg var på årets SXSW i Austin, TX gik rigtig mange rundt med deres mobiler og “filmede” hvad der skete omkring dem, og streamede det i real time. De var hoppet på Meerkat, som blev voldsomt hyped tilbage i marts 2015. Meerkat er startet af forholdsvist uafhængige entreprenører, og alle ventede på hvad de “rige” store sociale medier, Twitter og især Facebook, mon ville gøre i forhold til den nye livestreaming-bølge.

Facebook er netop kommet med hvad jeg tror er første skud på stammen i form af en udvidelse til deres app, Facebook Mentions, som er yderst begrænset udbudt til udelukkende Facebook-sider tilhørende personlige brands. Det bliver ikke til noget stort førend vi “almindeligt dødelige” får adgang, tør jeg godt sige. Årsagen vender jeg tilbage til.

Twitter kom på markedet med deres Meerkat-pendant kaldet Periscope tilbage i slutningen af marts måned – få uger efter Meerkat launchede, og de fik straks luft under vingerne. Årsagen til det gik forholdsvist hurtigt med Periscope var at Meerkat havde startet hypen, hvorpå Twitter med Periscope piggy-bag’ede med på ved hjælp af den særlige egenskab at være forholdsvist sømløst integreret med Twitter. Det vil sige at de mennesker man følger på Twitter mere eller mindre automatisk bliver fulgt, når man går igang med Periscope.

Men hvad er Periscope egentlig? Det er en app til mobilen, som notificerer dig når nogle af de mennesker du følger starter en livestream. Altså når de deler hvad de foretager sig lige nu ia mobilens kamera, både det frontvendte “selfie-kamera” og det ofte bedre kamera på bagsiden. Det er selvfølgelig interessant at se de mennesker man følger på Twitter i levende live, der hvor de nu engang er, og dermed få del i deres oplevelser i real time, men hvad der er endnu mere spændende er at gå på opdagelse med folk man ikke kender. Man kan få adgang til fremmede mennesker streams via et verdenskort, hvor små prikker indikerer hvor der er et stream igang lige nu. Så har du lyst til at se hvad der sker i Australien, Rusland eller hvor som helst i verden, så kan du frit tilgå videofeeds herfra.

Et udsnit af et realtids Periscope verdenskort
Et udsnit af et realtids Periscope verdenskort

En del videofilmer hjemmefra, hvor de fortæller om sig selv og deres tanker og gøremål, men det mest spændende er folk der er “on the go” og deler seværdigheder, bygninger, koncerter, sportsbegivenheder osv.

Min egen observation er at Periscope har flest aktive brugere fra USA, Brasilien, Rusland, mellemøsten og… Sverige. Der er sjældent danske streams og kæmpe-YouTube-nationen Tyskland er også næste dødt. Endnu.

I dag har Periscope delt nogle statistikker, som viser hvad de selv betegner som deres vigtigste metrikker: Antallet af daglige aktive brugere og mest vigtigt, antallet af forbrugte minutters stream. Brugerantallet har netop passeret 10 mio. brugerkonti, hvoraf ca. 2 mio. logger på hver dag. Og hver dag bliver konsumeret 40 års livestream, når de summerer det hele sammen. 40 år…!!! Der er selvfølgelig langt op til de store sociale networking sites, men det er en succes i lille skala.

Dagligt aggregeret tidsforbrug på Periscope

Men hvad er det der driver folk som især mig til at bruge så lang tid på Periscope? Dels er der kendte mennesker, og her menes folk, der bliver kendte på Periscope, ude at de nødvendigvis har de store metiéer bag sig i virkelighedens verden. Bree Olsson, som er ex-pornostjerne er et glimrende eksempel herpå.

Hun deler, stort set, hele sit liv. Står op med dårlig hud, lægger makeup, tager sine “Bree-ops” med ud og shoppe, hænger med vennerne, danser for husarerne i soveværelset og går i seng. Alt sammen live, og hendes followers kommenterer hele tiden, og stiller spørgsmål og hun svarer. Hvem husker The Truman Show?

Men det mest interessant, om ikke andet i min optik, er altså ganske almindelige mennesker, der har en historie at fortælle. Det er derfor Facebook ikke får succes før de åbner op for rigtige “levende” mennesker, med en helt “almindelig” historie på hjerte, som er relatérbar for de fleste af os. I går var jeg med en britisk knægt og hans far, der kiggede efter superbiler i Dubai. Jeg har været med en amerikaner henne i en carwash med sin Chevy Corvette (som er min drømmebil). Jeg har kigget på barbecue-helte lave mad. Jeg så med live fra Lambeau Field i Green Bay da football-veteranen Brett Favre blev optaget i hall of fame. Jeg så en random dansker få kanel i vildskab på sin 25-års fødselsdag – men jeg har også set hundrevis af lamme og kedelige streams, dog kun i ganske få sekunder. Der ér meget skrammel, og der er også mange idioer, der kigger på. Desværre må mange kvinder finde sig i creeps, som er betegnelsen for de mænd, der ikke kan sige andet end “show boobs” og slige. De kan blokeres, og det er min bedste anbefaling.

Det efterhånden gamle saying, “vi er alle medier” holder mere vand end nogensinde. Supergode og hurtige mobilforbindelser og smartphones har gjort os alle til små tv-stationer. Og ja, jeg deler også lidt tanker i ny og næ, og elsker den umiddelbare feedback fra folk. Min ven Abdul og jeg havde hver vores Periscope kørende, da vi ødelagde vores aften med at spise verdens stærkeste chili mens vi pakkede et Apple Watch op i sidste uge, og vi fik mange sjove og opmuntrene tilråb i chatten. Og tak for det.

Men hvad med virksomheder og marketing? Kan Periscope bruges til det? Det deler Peter Svejgaard og jeg lidt tanker ud af i episode 8 af vores podcast, Gamle Mænd I Nye Medier, som man kan abonnere på via iTunes eller lytte til direkte på Soundcloud herunder.

Jeg kan kun anbefale dig at ta’ på en anderledes jordomrejse med Periscope. Vær openminded og husk endelig at skriv i chatten til dem der streamer. Det gør det hele meget sjovere.

Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on Google+Share on RedditShare on LinkedInBuffer this pageSharing is caring...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *