Der sker ikke så meget på den skrevne front for tiden, her på bloggen. Men i podcast-sfæren udkommer jeg jævnligt med betragtninger om stort og små indenfor marketing, kommunikation og sociale medier sammen med min gode ven, Peter Svejgaard.
Vi kalder podcasten for Gamle Mænd I Nye Medier.
Vi tager aktuelle nyheder og sager op, og diskuterer dem med udgangpunkt i vores generation x syn på tilværelsen. Vi fik begge internet LÆNGE efter vi blev konfirmerede…!
Samtidig er vi 100 % konsulentfri. Vi er begge alm. lønslaver, og derfor bilder vi os selv ind, vi ikke har ret meget på spil. Og det er helt okay hvis vi tager fejl!
Vil man ligefrem abonnere på vores podcast, så er Gamle Mænd I Nye Medier også på iTunes. Og sandelig om ikke vi også er på Stitcher.
Hej Hans og Peter,
Kan I ikke fortælle lidt om anmeldelser på Facebook. Hvordan skal vi som virksomhedsejere forholde os til og håndtere det, hvis vi f.eks. oplever chikane med irrelevante dårlige anmeldelser, som popper op på virksomhedens company page. Det må I jo være de sande eksperter til at svare på.
Tak for et godt pod cast.
De bedste hilsener
Michael fra Lyngby
Fedt podcast med masser af gode inputs og en dejlig uhøjtidelig tone. Der er ihvertfald een mere, udover jeres mødre der lytter :)
Hvad er RSS linket til jeres fortrinlige podcast? Det er ikke til at finde på soundcloud – lige dér er det en irriterende tjeneste. Og jeg sværger stadig til RSS til at danne mit personlige News feed inkl podcasts:-)
Hej Mads,
Skønt der er RSS-entuiaster endnu, og tak for rosen. :)
Du kan suge os ned igennem dette feed: http://feeds.soundcloud.com/users/soundcloud:users:5392051/sounds.rss
Takker mange gange. Den er nu tilføjet min Feedly liste.
RSS er den bedste måde at få sit indhold på;-)