Facebook Paper – det er en big deal!

Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on Google+Share on RedditShare on LinkedInBuffer this pageSharing is caring...

 

Alene i Danmark er der 1,9 mio. brugere af iOS-produkter (mod 1 mio. på Android) på Facebook, så når Zuck og drengene laver så markant om på deres iOS-app, som tilfældet er med Facebook Paper, er der meget på spil. Facebook Paper er klar i den amerikanske App Store på mandag d. 3. februar, og det vides endnu ikke hvornår den kommer på dansk App Store. Det er også endnu uvist om den vil erstatte den eksisterende Facebook mobile app, men funktionaliteten er, basalt set den samme + en masse mere. 

Paper1

Således har både Techcrunch og “folk på Twitter” kaldt det en “stand alone news reader app”, men i Facebooks egen præsentation og pressemeddelelse er der intet der tyder på det ikke er en full blown erstatning. Og jeg må sige med det samme, jeg synes det ser ekstremt lækkert ud, og såvel det visuelle markant anderledes design såvel som de nye muligheder giver Facebook en vitaminindsprøjtning med masser af saft og kraft.

Nogle af elementerne, især den sideværts orienterede scroll-retning, kan minde om Facebook Home, som er Facebooks egen launcher til (nogle få) Android-mobiler, og der er også en del af user interface, der ligner Flipboard.

Historier i fokus
Indholdet er altafgørende på alle sociale medier, og i Facebook Paper får indhold markant mere screen real estate. Hver historie repræsenterer et fuldt skærmbillede, og hermed kan man måske forstå hvorfor Facebook også har skåret så meget ned på rækkevidden af opslagshistorierne, så det kun er det mest relevante og engagerende, der får “lov” at få plads i vores news feed.

Screen Shot 2014-01-30 at 17.57.13

Billeder i bredformat opleves på en helt ny måde, som benytter sig af bevægelsesføleren i iPhone, så man “tilter” telefonen sideværts, og dermed kan panorere i billedet. Det ser ret fedt ud, og kan ses i Facebooks egen præsentation.

Nyheder er i fokus
Jeg har fornøjelsen af at fungere som rådgiver for Berlingske Medier, og deres Facebook-sider har stort set alle oplevet en markant stigning i rækkevidden efteråret og vinteren igennem. Facebook har som ambition at blive det sted hvor vi får nyhederne serveret, og netop posts i linkformatet bliver præsenteret meget a la Flipboard i vores nye newsfeed. Videopræsentationen ser (selvfølgelig) ret blæret ud her.

Med Facebook Paper ændres måden hvorpå vi henter nyheder, således at det nu ikke længere er de Facebook-sider, vi abonnerer på som kommer i vores news feed men vi abonnerer på emner, ganske som de der bruger den helt fantastiske mobil-app Zite, kender til.

Configure paper

Når du har valgt og prioriteret hvilke emnekategorier, du ønsker nyheder fra, kommer disse “dumpende” i vores Paper, selvfølgelig algoritmestyret i forhold til hvad der er engagerende og relevant for lige præcis dig. Dette bliver meget spændende, og Berlingske hoppede af forventning til disse nye muligheder, da jeg mødtes med dem i eftermiddags. :)

Facebook Paper

Endelig er det værd at bemærke at workflowet for at oprette posts på Facebook, som bruger, er blevet nemmere, og foregår på en sådan måde at man kan se præcis hvordan ens opslagshistorie kommer til at se ud, mens man laver den. Altså, hvordan vil tekst og billede, link eller video se ud, når den lander i vennernes newsfeed inden man trykker post.

Jeg kan ikke vente med at prøve Facebook Paper og er topklar på min amerikanske iTunes konto på mandag.

Hvad siger du til det? Glæder du dig også, eller er du mere ‘meh…’ omkring det?

Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on Google+Share on RedditShare on LinkedInBuffer this pageSharing is caring...

4 tanker om "Facebook Paper – det er en big deal!"

  1. Svært spænnende nyheder. Men du: Når paper en gang i fremtiden også er på plass for Android, og “alle” bruker paper på sin mobil.. Vil vi ikke da kunne forvente et stort opprør når virksomheter begynner at forstå det faktum at sammenhengen mellom hvor mange og hvilke likere de har fått tak i til sine facebooksider og hvor mange og hvem som faktisk får se statusoppdateringene fra virksomhetssidene på mobilen sin ikke lenger er til stede?

    1. Jeg tror vist det “oprør” allerede er i fuld gang, og vi har også vist i Komfo, hvad siderne har tabt af reach. Det er også derfor jeg har forsøgt at anskueliggøre, at ROI bør måles i reel forretningsværdi, og ikke “bare” Facebook-KPIs, for så vil man finde ud af at Facebook har forøget kvaliteten af reach.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *