Dyrk relationen på Instagram

Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on Google+Share on RedditShare on LinkedInBuffer this pageSharing is caring...

 

Instagram er blevet et kæmpehit i Danmark, hvor vi er ca. en halv million iflg. Facebook broad interest categories. Mange virksomheder har efterhånden gjort sig et forsøg på at blive en del af denne succes, men en betydelig del af disse får ikke fuld valuta for tiden og pengene. De glemmer at det er brugerne, der er de vigtigste.

Progressiv tilstedeværelse på Instagram
De fleste på Instagram arbejder på at få flere followers på deres profil, hvorfra de poster deres billeder. Det gode på Instagram er at der (endnu) ikke er nogen filtreringsalgoritmer i brugernes feeds, og uden at man kan hive statistiske data ud, kan man forvente en meget fornuftig udbredelse af billederne i ens følgerskare. Man skal selvfølgelig være opmærksom på at man ikke kan linke fra sine posts, så Instagram er ikke nogen god traffic driver til ens egne domæner.

Fokus er derfor på det visuelle, og DSB er et glimrende eksempel på et brand, der giver den fuld gas på Instagram, og poster nogle, synes jeg, fantastisk flotte billeder af ting og steder, der måske i sig selv ikke er særligt flotte.

DSBinstagram

DSB har løst opgaven ved at give en i forvejen meget aktiv instagrammer (en bruger på Instagram) i personalegruppen nogle timer på skemaet til at vedligeholde og udvikle virksomhedens profil. Der er endnu ikke så mange followers, men det skal nok komme, for DSB er også gode til den anden, og i mange tilfælde oversete øvelse på Instagram, nemlig at engagere sig i de togrejsendes billeder.

Responsiv tilstedeværelse på Instagram
Der er stadig, her primo 2014, en positiv overraskelseseffekt i at det brand, man omtaler og viser på sine billeder, enten liker eller smider en lille hilsen i kommentarerne.

Modebranchen benytter denne taktik i deres relationer med såvel slutkunder, men også modebloggerne, der selvfølgelig også har taget Instagram til sig. Her er et par eksempler fra BESTSELLER-brandet, Object, hvor community manager, Anette Junge hver dag tjekker Instagram for billeder af Object-produkter, og “rækker ud” til dem.

objectinsta2

 

objectinsta1

Når man som instagrammer bliver mødt med anerkendelse og en tak for at bruge (og dele) ens produkter, får loyaliteten og brandets troværdighed, alt andet lige, et nøk i den rigtige retning.

Andre gode eksempler på brands, der lytter og svarer på Instagram, er Baresso og Mærsk.

Mit bedste råd er således at foretage en søgning på Instagram på ens brand. Der kan komme mere end hvad du måske lige have regnet med.

Husk i øvrigt også, at det er en rigtig god idé også at poste brugergenererede Instagram-billeder på Facebook – men spørg lige fotografen om lov først. Du får helt sikkert ja i 9,9 ud af 10 tilfælde, og du har endnu en der vil være med til at sprede budskabet.

komfoig

 

Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on Google+Share on RedditShare on LinkedInBuffer this pageSharing is caring...

9 tanker om "Dyrk relationen på Instagram"

  1. Ohøj Hans og mange tak for de fine ord. Lidt lækkert på en freezing onsdag – dejligt (sker ikke så ofte, at lillebitte Object fremhæves). Har netop været til Aegis Medias årlige #Mediahack, hvor omdrejningspunktet var digi + sociale medier og herunder specifikt earned media (WOM, WOW, WOP, etc.). Nu skal den bare have endnu mere gas, og der skal tappes along.

    God dag :-)

  2. Hej Hanse

    Igen et godt indlæg. Instagram har for alvor sat #tag eller bøftegnet, som jeg har hørt det kaldt i hovedet på os danskere. Twitter startede det, men Instagram har for alvor gjort det mainstream – og hjulpet til med at det er den måde vi defacto har samtaler i det åbne rum uanset platform.

    En fantastisk udvikling.

    Dbh. Per

  3. Tak for de pæne ord! Jeg mener også, der kan være en god øvelse i at videreformidle brugernes gode billeder til de øvrige followers. Jeg oplever faktisk tit, at vores gæster er skarpere end os til at instagramme vores produkter, og i den forbindelse bliver vores rolle som medium vigtigere. Det er i hvert fald en retning, vi vil bevæge os mere i hos Baresso.

    1. I har siden day 1 været fremme i bussen på Instagram, Sinne (Baresso). Det er en supergod måde at skabe en endnu tættere relation til andre instagrammers. :)

  4. Fint input Hans. Men jeg mener ikke man bør afskrive IG som trafficdriver. Du har mulig heden for at linke i din profilbeskrivelse, og det er min klare opfattelse at det driver masser af trafik, hvis du har en tilpas stor følgerskare og antal profileviews.
    Derudover er der mange eksempler på folk der enten bruger muligheden for at geotagge til at skrive “See link in profile description” eller også bare skriver det i billedeteksten. Så skifter man bare linket i profilbeskrivelsen alt efter formål. Der er pros og cons ved begge, men faktum er at det virker i en ganske fornuftig grad :)

    1. Tak for din kommentar og dine real life experiences, Morten. :) Jeg er selvfølgelig enig i at man jo skal forsøge at få det man kan opnå, men vi kan vel godt være enige om at præmissen og naturen på mediet Instagram netop ikke er at drive trafik. Og lige netop det tror jeg er en af Instagrams allerstørste forcer, da vi her til en hvis grad gør mediet mindre attraktivt for clickhunters, affiliates og andet snask. :)

      1. Vi er helt enige om præmissen og naturen :) Men i og med det gør det mindre åbenlyst og attraktivt for clickhunters, skaber det er meget stort albuerum for de der rent faktisk formår at udnytte det.
        Når du linker til din post, enten i form af billede eller skrift, får det mig til at tænke, at du har noget af værdi på hjerte. Primært fordi jeg ikke bliver spammet med links i forvejen, har jeg nemlig en opfattelse af, at når folk linker, er det fordi der er en god grund til det. Det betyder også at jeg er langt mere tilbøjelig til at følge links på IG end på fx FB.
        Efter min mening er kunsten så kun at linke når man har noget af reel værdi, da brugerne ellers lynhurtigt lugter at det er uinteressant for dem og i stedet opfatter det som spam :)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *